Galskab

Det sorteste af huller opsluger mig uden varsel
Nøgen og forladt ligger jeg for dine fødder
Som en blufærdig blotter tvinger jeg tøjet af
For endeligt at lade vanviddet slå rødder

Jeg tænker tanker til ukendelighed tanketyranni
Begravet i en lavine af tusind frosne tårer
På den højeste tinde kvalt i den tynde luft
Som en indgravering i Charons forgyldte åre

Jeg bærer had i mit hjerte og sorg i mit sind
Alskens dårligdom vil ramle ned som opstablet brænde
En grøn stær lander klodset på min gren
Jeg falder fra hinanden så hurtigt som en hest kan rende

Glemmer jeg så husker jeg det smil for smil som forsvinder
Og togene kører hver eneste minut på en anden perron
Men jeg kender disse mennesker forstår disse folk
Og alligevel bliver jeg altid rystet over den mærkelige jargon

Reklamer
Galskab

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s